Søndag d. 1 Februar 2026
I dag tog vi så med hotellets shuttle bus kl 12 til Market Village . Turen tog en halv times tid . Market Village er et indkøbscenter i 3 etager , hvor der er alt fra steetfood i underetagen , til hårde hvidevarer , elektronik , sengetilbehør og alm. dagligvarer . Pænt stort center , men ikke det største vi har oplevet .
Udenfor ved hovedindgangen , var der gang i en turnering i footvolleyball .
Vi fik nogle timer til at gå og fik også lidt at spise . Det var lidt forvirrende fordi at vi godt kunne købe noget ned kontanter et sted , men stedet ved siden af , skulle man betale med cashcard . Dette cashcard skulle vi så købe ved en bod , et plastikkort , hvor man selv kan bestemme beløbet på . Hvis man så ikke får brugt pengene på kortet , kan man så i sidste ende få dem refunderet .
Før vi skat tilbage mod hotellet , skal vi lige over på den anden side af den meget trafikerede vej , til 7eleven , så vi kan købe noget vand med hjem . Her er der en fodgængerbro over vejen .
Vi bestiller en BOLT , til at køre os hjem . Det var rent faktisk billigere at køre med BOLT end det var med schuttle bussen .
Opret din egen hjemmeside med Webador