Onsdag d. 18 Februar 2026 .
I dag er det flyttedag , vi skal til vores feries sidste hotel , nemlig Ban Lan Suan i Cha-am , så vi skal pakke og være ude senest kl. 12 .
Vi sover lidt længere og spiser den sædvanlige morgenmad , før vi går på værelset og tager det meget stille og roligt .
Hen af formiddagen , trækker der en ordentlig byge ind over land og vi kan se at folk nede ved poolen farer afsted og personalet har travlt med at redde parasoller m.m.
Det er dog hurtigt overstået og eftefølgende går personalet rundt og skubber vand væk fra gangarealerne ,
Vi tjekker ud kl. 12 , bestiller en BOLT og kører ca. 30 km nordpå .
Vi ankommer før kl. 13 og har derfor en timestid at slå ihjel , før vi kan få vores værelse .
Vi går over vejen og ned langs stranden , hvor vi ser os lidt omkring .
Hele vejen langs stranden , er der butikker , restauranter og alt vi har savnet ved de andre hoteller , samtidig er stranden helt anderledes indbydende , med stole og parasoller , så langt øjet rækker .
Vi får udleveret vores nøglekort lige før kl. 14. Denne gang skal vi bo på 1 sal og uden elevator .
Vi finder os lidt til rette , får fat i en ekstra dyne og et par stole , via personalet og tager senere på onsdagsmarked i Cha-Am .
Tamarind , spiselig frugt . De måtte prøves og smager faktisk
godt , men er besværlige at " pakke ud "
Opret din egen hjemmeside med Webador