Tirsdag d. 10 Februar 2026
Endnu en smuk solopgang . I dag er det sidste dag vi har udsigt direkte til dette , da vi skal flytte over på den anden side af gangen i dag , til pooludsigt .
Efter morgenmaden , går vi op og pakker sammen , vi skal være ude senest kl. 12 og har fået lovning på at det nye værelse vil blive gjort i stand som noget af det første , nå de andre gæster har forladt det og senest kl. 15 .
Ringer til receptionen , så de kan hente og opbevare vores bagage i ventetiden og det går som planlagt . Derefter går vi på stranden .
Vi kommer tilbage fra stranden og der er ikke styr på noget . Ved første henvendelse ved receptionen kl. 14.45 , er beskeden at de andre gæster ikke har forladt værelset . Så der er ikke gang i noget som helst . Vi ytrer vores utilfredshed og får nådigst tildelt en kop kaffe , mens der kommer styr på det og rengøring . Vi må vente yderligere 45 minutter , før vi får overleveret nøglekortet til værelse 605 . Vi havde 614 før .
På grund af alt dette får vi udleveret 1 kupon hver til en valgfri non alkoholisk drink på en af hotellets barer .
Vi kommer op til en helt fin udsigt i forhold til er byggeplads og larm .
Efter at have fundet os til rette , går vi til Hua Hin Night Market i Soi 72 . Vi går efter gps i maps .
Sådan maler man husfacader i Thailand .
Soi 72 , hvor natmarkedet er en lang gade der er afspærret og brudt ca midtvejs af en tværgående gade . Her er boder og restauranter og udvalg af diverse andre varegrupper , men slet ikke lige så spændende som de markeder , vi har oplevet de andre gange , vi har været i Thailand .
Hjemturen er noget kortere , da vi fandt ud af , at vi kunne komme igennem ved templet og ned igennem Soi Bintabaht , som praktisk taget ligger lige overfor Hilton .
Opret din egen hjemmeside med Webador