Søndag d. 3 august 2025

Vi tog en overligger i går . I går sejlede alle de andre både videre , så vi lå tilbage , med kun den lille sejlbåd , der havde klemt sig ind . Vi tog og forhalede , således at vi lå aller forest på liggestedet . I løbet af dagen kom der kun 2 sportsbåde , så der blev ikke overfyldt og ud over de 2 andre , lagde der sig også et par lægtere .

I dag lagde vi fra lidt før 9 . Vi skal sejle godt 10 km til Uelzen sluse .

Vejret er køligt og det tegner til regn mere eller mindre hele dagen .

Vi er ved slusen ved 10 tiden og jeg ringer til slusen . Vi skal lægge os over og vente , så vil han kalde os , når vi kan blive sluset .

Slusemanden ringer tilbage en halv times tid senere og spørger hvor mange meter vi er og fortæller , at der kommer 2 skibe , som vi kan blive sluset sammen med , da der er ca. 15 tilovers vi kan ligge på , hvis vi ville . Eftersom vi er 12 meter og der kun ville være 3 meter at løbe på , tør vi simpelthen ikke at tage med ned i denne slusning , når vi ved hvor kraftig lægternes skruestrøm er , hvilket manden er indforstået med .

Mens vi venter , kommer der et flodkrydstogtskib sejlende og lægger til foran slusen , bagved en lægter ANJA1 som også er kommet til .

Der går yderligere næsten 1 time , så ringer slusemanden igen . Vi kan sejle ind i slusen efter ANJA1 og lægge os ved anden swimpollar i bagbords side . ( ANJA1 er 99 meter ) Vi har nu denne gang så 86 meter at brede os på . Jeg spørger om vi kan lægge os i højre side , men svaret er at det kan vi ikke , fordi den swimpollar der er i stykker . 

Da vi så kommer ind i slusen , kan vi så se at swimpollaren i højre side slet ikke er der .

Vi kommer 23 meter ned .

Slusning + ventetid har taget omkring 2 1/2 time .

Vi sejler videre mod vores planlagte destination og kommer forbi Sportboothafen Uelzen .

Vi kommer til liggestedet Bad Bevensen kl. 14.40 og her ligger flere af de både som sejlede fra Bad Bodenteich i går inklusive,  ham der ikke ville flytte sig . Konen fra denne båd , kommer hen og vil hjælpe os med at fortøjre . 

 

Der går en lille times tid , så kommer flodkrydstogtskibet sejlende .

Ind til videre har det regnet det meste af dagen og ser desværre ikke ud til at stoppe foreløbigt . Trist , koldt , gråt . Og det skulle være højsommer .