Søndag d. 8 Februar 2026

I dag er det så vores første hele dag på Hilton . Vi har udsigten til solopgangen fra vores balkon og vi kan se at der er fiskerbåde på vej ind . Fiskerbådene er ude om natten , da det er der de kan komme ud . Bådene ligger på sandbunden om dagen .

Her er der også udsigt til en byggeplads .

Omkring middagstid , begiver vi os ud i byen . 

Her er gaden der bliver omdannet til udelukkende barer om aftenen . SOI BINTABAHT .

Vi kommer op igennem et stræde der er ved et tempel og her går høns og haner rundt indenfor murene . Dele af templet er ved at blive renoveret . 

Senere er vi nede omkring de små stræder der fører til nogle af de huse og restauranter , der står på pæle ude i vandet .

                                                                                   Der sidder et par aber inde på pælegitteret .

                                                                              Der er også et hønsehold , vi får øje på undervejs .

 

Vi finder et sted , hvor vi drikker iskaffe med karamel og spiser mango sticky rice . Det er første gang vi spiser det , mest på grund af at jeg altid har sagt , at jeg ikke kan lide kokos mælk / fløde da det bliver hældt over risene . Men ret skal være ret , det smagte fantastisk .

Jeg får en lille sludder med hende der serverede for os . Hun kendte godt Danmark , hun havde været der nogle gange , da hun har en veninde i Ålborg . Så vi fik talt lidt om temperaturforskelle og snevejr og hun fandt et billede på sin telefon , som hendes veninde havde sendt . Jeg viste også hende et billede og det var tydeligt ! Herfølge havde på dette tidspunkt , fået væsentligt mere sne .

Vi har udsigt til pieren , som om aftenen i weekenden bliver omdannet til madmarked .

Til aften er vi oppe i en af de små gader og spise . 

Meget fantasifuldt , kotelet og snitsel .😉

På vej hjem , er vi lige nede forbi vandet for at få et vue .