Mandag d. 30 juni 2025
I dag kunne vi så endelig begynde årets sejleventyr .
Vi har indtil videre ikke kunnet komme afsted p.g.a. diverse forhindringer . Først fandt vi ud af , da Sonho skulle i vandet , at startbatteriet var kaput, til trods for at det kun var 3 år gammelt , så vi måtte investere i et nyt , før Sonho kunne søsættes . Efterfølgende har det været vejrguderne der har været imod os , men nu ser det ud til at vinden lægger sig op af dagen .
Vi har i de ca. 4 uger vi har ventet på at kunne komme afsted , bl.a. brugt noget tid på at male i båden , men vi er dog langt fra færdige , men det pynter og lysner gevaldigt .




Før middag , har vinden lagt sig så meget , at vi kan sejle ud . Det er fralandsvind så det giver noget roligere vand .


Tanken er , at vi som minimum skal nå til Rødvig , men allerhelst igennem bøgestrømmen og til Gåbense , men det afhænger af om vejrudsigten holder .
Bølgerne er tilpas små og vi sejler stille og roligt ud af Køge bugt , forbi klinten og videre over Fakse bugt .


Vi styrer flot igennem Bøgestrømmen , passerer Kalvehave og sejler efter 9 timers sejlads ind i Gåbense havn .






Det blev en meget lang dag , men vi kom afsted !
Opret din egen hjemmeside med Webador